| Fauna og flora på og ved campingpladsen |
 |
| Karakteristiske og almindelige blomster |
| Slangehoved: |
Høj, håret plante med blå blomster, der minder om et slangehoved med åbent gab. Især langs Ulvshalevejen ved parkeringspladsen. |
| Cikorie: |
50 - 70 cm høj, glat plante med lyseblå blomster. Især i vejkanten. Roden blev brugt til kaffeerstatning under krigen. |
| Nikkende limurt: |
Hvid krone, ensidig blomsterstand, opret plante mellem standen og campingpladsen, især i maj. Er som navnet siger klæbende, især på bægerbladene. |
| Bakkenellike: |
Flot lille rød blomst, 10 -20 cm høj, der lyser op på vej til stranden. Kronbladene lukker sig sammen om aftenen. |
| Bidende stenurt: |
Knaldgul lille blomst med tykke stængler og blade. Vokser foran " helt ude ved klitten". |
| Potentiler: |
Flere arter der ligner små jordbærplanter med gule blomster, bla. sølvpotentil med gule kroner med fem kronblade og "sølvfarvet" på undersiden af bladene. I græsset på selve campingpladsen. Hvor det er mere fugtigt, tormentil med de 4 kronblade. |
| Humlesneglebælg: |
Meget almindelig alle steder, let kendelig på sine gule blomsternøgler. |
| Harekløver: |
Ligner små harehaler og er overalt på vej til stranden. |
| Prikbladet perikon: |
Høj gulkronet plante, der står i klynger i det høje græs. Kan bruges til farvning af tøj, da knopperne indeholder en stærk blåviolet farve. Bruges også i snaps. |
| Røllike: |
Hvidkronet skærm, der står overalt. Bladene anvendes til bitter. |
| Gul snerre:( Jomfru Marias Sengehalm) |
Lysegulblomstret lille plante, der står tæt overalt. Har en kraftig duft og bruges også til fremstilling af bitter. Før i tiden lagde man planten blandt tøjet, i sengehalmen og ikke mindst i barselssengen. Deraf navnet "Jomfru Marias Sengehalm". |
| Blåmunke, Blåhat og engelskgræs: |
Ligner purløg og hinanden. Blåmunke er 10 - 20 cm høj, blå blomst, blomsterne samlet i et hoved på en næsten bladløs stængel. Blomstrer fra midt på sommeren. Blåhat er 30 - 50 cm høj, lys blå-lilla blomst hvor blomsterne sidder i en flad kurv med grønne svøbblade. Engelskgræs er 15 - 25 cm høj, lys rød-lilla blomst med en kuppelformet blomsterstand. Blomstrer fra maj til september. |
| Liden klokkeblomst : |
Er blå, og er let kendelig på sine klokker. |
| Sankt Hansurt : | ||
Ses overalt i klitområdet fra august. | ||
Gule kurveblomster på selve pladsen, er,udover mælkebøtte oftest alm. kongepen og håret høgeurter fra tidligt på året, samt høstborst fra hen på sommeren. | ||
findes ofte sammen i store buske på campingpladsen. | ||
af flere arter findes især ud mod stranden De fleste (ca. 80%) er Glat hunderose. | ||
| Maj gøgeurt: | ||
Er en lilla orkide med plettede blade, der vokser med eng-søen (Vedelen) og blomstrer i maj-juni. PS: den er fredet ! | ||
| ||
| Andre almindelige blomster: |
Brændenælde |
Filtret hønsetarm |
Læge-oksetunge |
| Pileurter (flere arter) | Stor fladstjerne | Engkabbeleje |
| Alm.syre | Trævlekrone | Renunkel (bidende- og andre arter) |
| Rødknæ | Blæresmælde | Vorterod |
| Strandarve | Mælde (flere arter) | Hvid anemone |
| Aften pragtstjerne | Blå anemone (få) | Frøstjerne |
| Alm.fuglegræs | Valmue (flere arter) | Liden lærkespore |
| Vårgæslingeblomst | Agersennep | Stenbræk |
| Hindbær | Tjørn | Feber nellikerod |
| Slåen | Vikke (flere arter) | Kællingetand |
| Storkenæb (flere arter) | Hejrenæb | Vortemælk |
| Viol (Marts- og andre arter) | Gederams | Hedelyng |
| Agersnerle | Forglemmigej (flere arter) | Rød tvetand |
| Skovhanekro | Skovgaltetand | Alm. brunelle |
| Mørk kongelys | Torskemund | Ærenpris (flere arter) |
| Kohvede | Gåseurt (flere arter) | Bynke (grå-og mark-) |
| Følfod | Filtet hestehov | Brandbæger (flere arter) |
| Burre | Tidsel (flere arter) | Alm knopurt |
| Kornblomst | Skovsalat | Vellugtende gulaks |
| Løg (sand-og vild- ) | Fløjlsgræs | Marehalm |
| Sandhjelme | Alm. engelsød | Hyld |
| Stilk-eg | Alm. pimpinelle | Sct. Hans urt |
Strand-fladbælg:
| |
Sødskærm:
| |
Kæmpe bjørneklo:
|