Fauna og flora
                       på og ved
                                      campingpladsen

 

Karakteristiske og almindelige blomster
 Slangehoved:

Høj, håret plante med blå blomster, der minder om et slangehoved med åbent gab.
Især langs Ulvshalevejen ved parkeringspladsen.
Cikorie:

50 - 70 cm høj, glat plante med lyseblå blomster. Især i vejkanten. Roden blev brugt til kaffeerstatning under krigen.
Nikkende limurt:

Hvid krone, ensidig blomsterstand, opret plante mellem standen og campingpladsen, især i maj. Er som navnet siger klæbende, især på bægerbladene.
Bakkenellike:

Flot lille rød blomst, 10 -20 cm høj, der lyser op på vej til stranden. Kronbladene lukker sig sammen om aftenen.
Bidende stenurt:

Knaldgul lille blomst med tykke stængler og blade. Vokser foran " helt ude ved klitten".
Potentiler:

Flere arter der ligner små jordbærplanter med gule blomster, bla. sølvpotentil med gule kroner med fem kronblade og "sølvfarvet" på undersiden af bladene. I græsset på selve campingpladsen. Hvor det er mere fugtigt, tormentil med de 4 kronblade.
Humlesneglebælg:

Meget almindelig alle steder, let kendelig på sine gule blomsternøgler.
Harekløver:

Ligner små harehaler og er overalt på vej til stranden.
Prikbladet perikon:

Høj gulkronet plante, der står i klynger i det høje græs. Kan bruges til farvning af tøj, da knopperne indeholder  
en stærk blåviolet farve. Bruges også i snaps.
Røllike:

Hvidkronet skærm, der står overalt. Bladene anvendes til bitter.
Gul snerre:( Jomfru Marias Sengehalm)

Lysegulblomstret lille plante, der står tæt overalt. Har en kraftig duft og bruges også til fremstilling af bitter. Før i tiden lagde man planten blandt tøjet, i sengehalmen og ikke mindst i barselssengen. Deraf navnet "Jomfru Marias Sengehalm".
Blåmunke, Blåhat og engelskgræs:

Ligner purløg og hinanden. Blåmunke er 10 - 20 cm høj, blå blomst, blomsterne samlet i et hoved på en næsten bladløs stængel. Blomstrer fra midt på sommeren. Blåhat er 30 - 50 cm høj, lys blå-lilla blomst hvor blomsterne sidder i en flad kurv med grønne svøbblade. Engelskgræs er 15 - 25 cm høj, lys rød-lilla blomst med en kuppelformet blomsterstand. Blomstrer fra maj til september.
Liden klokkeblomst :

Er blå, og er let kendelig på sine klokker.
Sankt Hansurt :

Ses overalt i klitområdet fra august.
Alm. Kongepen & Håret høgeurt :

Gule kurveblomster på selve pladsen, er,udover  mælkebøtte oftest alm. kongepen og håret høgeurter fra tidligt på året, samt høstborst fra hen på sommeren.
 
Alm. gedeblad og brombær:

findes ofte sammen i store buske på campingpladsen.

Vilde Roser :

af flere arter findes især ud mod stranden De fleste (ca. 80%) er Glat hunderose.
Maj gøgeurt:

Er en lilla orkide med plettede blade, der vokser med eng-søen (Vedelen) og blomstrer i maj-juni. PS: den er fredet !
 
Avnbøg:

10 - 20 m højt træ med "plisserede" blade ( især forår), smuk, mørkegrå bark med lyse, lodrette striber. Står på pladsen med mod skoven.
Andre almindelige blomster:

Brændenælde

Filtret hønsetarm

Læge-oksetunge
Pileurter (flere arter) Stor fladstjerne  Engkabbeleje
Alm.syre  Trævlekrone Renunkel (bidende- og andre arter)
Rødknæ Blæresmælde Vorterod
Strandarve Mælde (flere arter) Hvid anemone
Aften pragtstjerne Blå anemone (få) Frøstjerne
Alm.fuglegræs Valmue (flere arter) Liden lærkespore
Vårgæslingeblomst Agersennep Stenbræk
Hindbær Tjørn Feber nellikerod
Slåen Vikke (flere arter) Kællingetand
Storkenæb (flere arter) Hejrenæb Vortemælk
Viol (Marts- og andre arter) Gederams Hedelyng
Agersnerle Forglemmigej (flere arter) Rød tvetand
Skovhanekro Skovgaltetand Alm. brunelle
Mørk kongelys Torskemund Ærenpris (flere arter)
Kohvede Gåseurt (flere arter) Bynke (grå-og mark-)
Følfod Filtet hestehov Brandbæger (flere arter)
Burre Tidsel (flere arter) Alm knopurt
Kornblomst Skovsalat Vellugtende gulaks
Løg (sand-og vild- ) Fløjlsgræs Marehalm
Sandhjelme Alm. engelsød Hyld
Stilk-eg Alm. pimpinelle Sct. Hans urt
Strand-fladbælg:
Tidl. kaldet strand-ært, vokser i klitterne og har klaser af store, rødviolette ærteblomster.
Sødskærm:
En stor (op til 120 cm høj), hvidblomstret skærmplante med friskgrønne anisduftende blade.
Kæmpe bjørneklo:
Mandshøj, hvid skærmplante med tornet stængel og store, tornede blade. NB! kan fremkalde allergisk eksem.