| Fauna og flora på og ved campingpladsen |
![]() |
| Krybdyr |
| Der findes i Danmark kun 2 slangearter (i 4 Varianter ), og for dem alle gælder det, at de er fredet og man derfor naturligvis ikke må slå dem ihjel. Det samme gælder for alle de efterfølgende padder og krybdyr. |
Sort hugorm: |
| En Ulvshale-specialitet, idet denne variant kun findes få steder i landet. Er som navnet siger helt sort (efter sigende med røde øjne), af størrelse ca. 25-75 cm .Træffes overalt i området fra midt i april, hvor de soler sig på særligt lune steder. Hugormens bid er giftigt, dog sjældent dødeligt, men hurtig behandling tilrådes. |
Grå / rødbrun hugorm: |
| Findes ligeledes i Ulvshale, men er mere sjælden end den sorte. Har en tydelig zig-zag-stribe fra hoved til halespids, men bortset fra farven gælder samme beskrivelse som for den sorte hugorm. I det tidlige forår kan vi tilbyde guidede ture til "Slangernes Forårsparadis". |
Sort snog: |
| Kendes fra den sorte hugorm på to meget tydelige gule nakkepletter. Desuden kan den blive betydelig størrer end hugormen. Eksemplarer på 75 cm er ikke sjældne, og der fortælles om krabater på op til 1 mtr. Snoge er ikke giftige. Opholder sig mest på fugtige og skyggefulde steder. |
Firben: |
| 2 arter er almindelige, Markfirben, 18 cm, hunnen lysegrå, hannen grå med græs- grønne sider og bug. Formeringen foregår ved æglægning. Skovfirben, 14 cm og slankere og mere spidssnudet end markfirbenet. Farver er temmelig varierende; grå/ grøn/ brun/ rødlig/ gullig. Føder levende unger. Begge arter varmer sig overalt, hvor de finder sol og læ. De angivne størrelser er dyret med hale, men da de ,,taber´´ halen når de bliver skræmt, vil man ofte se voksne dyr, der er betydelig mindre. |
Stålorm: |
| Gråbrunlig med glans som poleret, rustfrit stål. På trods af, at den ikke har ben, er den ikke en slange men tilhører samme dyregruppe, altså krybdyrene. Ligesom firben taber den halen, når den forskrækkes. |




