| Fauna og flora på og ved campingpladsen |
![]() |
| Padder: |
| Skrubtudser: |
| Tyk, chokoladebrun basse med vortehud. Ses på mørke/fugtige steder, fx. omkring toiletbygningen. Jeg har faktisk i sommer haft fornøjelsen af at bo sammen med én i min campingvogn. Det har lært mig en del om tudser. Bl.a. at de slet ikke er så sløve og dvaske som man umiddelbart skulle tro.
Fyren bor under det faste gulv i forteltet, og midt på aftenen, når det er blevet mørkt, dukker han frem og sidder under bordet og ser sløv ud. Men det skal man ikke lade sig narre af. Pludselig vender han sig eller bevæger sig frem med forbavsende fart, og "klask!" siger det, idet han smækker tungen frem og slikker en uforsigtig øren- tvist i sig. Ser man det! Skrubtudser spiser bl.a. ørentvister og er "lynhurtige" og farlige jægere. |
| Grønbroget tudse: |
| Brun til lysegrå; på ryg og sider har den store grønne pletter omkranset af en sort streg. Kan ses ved vandhuller, især omkring Heden og Vedelen. |
| Strandtudse: |
| Ligner Grønroget tudse, men kan ikke forveksles idet den har en tydelig, svovlgul stribe nedad ryggen. Kan ses ved stranden under sten og strandgods. |
| De brune frøer: |
| Brun springfrø er den almindeligste. Farven er brun men kan variere en del; fra fløjls-lysegrå / -brun til mørkere brun. Farven kan afhænge af årstiden.
Spidssnudet frø er sjældnere. Gulbrun med pletter på siderne. |
| De grønne frøer: |
| Grøn frø er almindelig omkring Ulvshale. Farver er grøn/mørkgrøn med sorte pletter. Har en tydelig stribe ned ad ryggen. |
| Sjældne arter: |
| I vandhullet øst for kirkegården på Nyord har man tidligere kunnet høre Klokke- frøer, men p.g.a. forurening har den ikke kunnet overleve. Storstrøms Amt har forsøgt oprensning og udsætning af en ny bestand fra Knudshoved, men forsøget er indtil videre mislykkedes. |
| Salamander: |
| Lille vandsalamander, 6-8 cm, og Stor vandsalamander, 11-14 cm, findes begge i vådområderne omkring Ulvshale. Der er store variationer i farverne arterne og kønnene imellem, og jeg vil derfor henvise til fagliteraturen ( fx. Danmarks padder af Jan Kærsgaard Jensen, udg. af Naturhistorisk Museum, Århus). |




